Stress, angst og depression

Kort fortalt om angst. Op mod 5-15% af alle rammes af angst. Det er helt normalt at blive bange og opleve frygt når man udsættes for en reel trussel. Evolutionært gav angst en fordel fordi man kunne flygte fra fare og derefter lære at passe på og ikke udsætte sig selv for yderligere eller gentagen fare. Bliver man bange for noget ufarligt, så er det ikke ideelt og dét kan være meget hæmmende og invaliderende. Dette kaldes for patologisk angst. Angst giver ofte en række fysiske symptomer, f.eks. øget puls, hjertebanken, kolde hænder og fødder, åndenød/hyperventilation og muskelspændinger (sundhed.dk). Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden vurderer at mod 400.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer som opfylder kriterierne for angst (Dansk Psykologforening https://www.dp.dk/wp-content/uploads/psykisk-sundhed-og-psykologordningen_4541247.pdf).

Kort fortalt om depression. I løbet af livet oplever 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd en behandlingskrævende depression. Forskellen på almindelige perioder med tristhed og depression er, at depression er konstant og vedvarende i mere end 14 dage. Depressioner kan være forskellige, men de fleste oplever symptomer såsom nedtrykthed, udmattelse, ligegyldighed, håbløs, hjælpeløs, irritabilitet, sover næsten hele tiden, søvnbesvær, ændring i appetit, energiforladt, skyldfølelse, har lyst til at græde hele tiden eller har svært ved at huske eller at træffe beslutninger. WHO antager at depression indenfor 20 år vil være den anden mest belastende sygdomsbyrde kun overgået af hjertekarsygdomme. Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden vurderer at mod 150.000-300.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer som opfylder kriterierne for depression (Dansk Psykologforening https://www.dp.dk/wp-content/uploads/psykisk-sundhed-og-psykologordningen_4541247.pdf)

Kort fortalt om stress. Hver dag oplever op mod 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress, svarende til 10-12 % af befolkningen. Ordet stress benyttes også om travlhed, som er helt normalt at opleve i kortere perioder. Man kan godt have travlt uden at have stress, men også godt have stress uden at have travlt. Stress i en klinisk forstand er en længerevarende og vedvarende stresstilstand (nogle gange kronisk), som kan være skadelig for helbredet. Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, derfor er det vigtigt at man søger hjælp hvis man oplever symptomer på stress. Hyppighed og grad af symptomer kan være indikator for hvor stresset man er. Eksempel på symptomer: ændring i søvnmønstre, svært ved at huske eller træffe beslutninger, irritabilitet, fysiske smerter, hjertebanken, svedeture, ændringer i appetit, fraværende, trækker sig socialt, rastløshed, indre uro, manglende overskud, mere følsom, græder oftere og øget forbrug af stimulanser såsom kaffe, cola, cigaretter og alkohol (http://www.stressforeningen.dk/faa-viden/)