Maria
Jeg er uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet med en kandidatgrad i Clinic, Consultation, Counseling and Coaching psychology (C4U) og kan derved arbejde med både med parterapi, individuel terapi og coaching. Det er vigtigt for mig, at lære om mine klienter på en imødekommende og omsorgsfuld måde, derfor er det vigtigt for mig, at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen arbejder med dine problemstillinger.
Jeg har en særlig interesse for de vendepunkter i livet, hvor et brud, et tab eller en krise får os til at mærke, at vi må finde en ny vej at være til i verden på. Det kan være personlige kriser som sorg, tab og store livsforandringer, eller relationelle kriser, hvor samspillet med andre – for eksempel i parforholdet – er blevet svært. Jeg hjælper med at forstå de mønstre, der skaber afstand eller fastlåsthed, og med at finde nye måder at skabe kontakt, tryghed og retning, der føles sand for dig/jer.
Jeg arbejder eklektisk og tilpasser altid forløbet til det enkelte menneske. I mit fundament står jeg på en eksistentialistisk og dybdepsykologisk grundforståelse, men jeg inddrager også værktøjer fra psykodynamiske tilgange, coaching, kognitiv adfærdsterapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), mindfulness og åndedrætsterapi. Jeg er optaget af, hvordan de dybere lag i vores indre liv – fra gamle erfaringer til ubevidste mønstre – former den måde, vi oplever os selv og verden på.
Jeg har også erfaring med at arbejde med depression, angst, stress, lavt selvværd, PTSD, belastningsreaktioner, traumer, tankemylder, bekymringer, udfordringer relateret til ADHD – samt flere års erfaring med at forstå og arbejde med de psykologiske mekanismer bag misbrug og afhængighed.
For mig er terapi et samarbejde, hvor vi møder det svære med nysgerrighed og mod. Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor vi kan undersøge, hvad der holder dig fast, og finde veje til det liv, der giver mening for dig, som det menneske du er nu.
Jeg holder min faglige viden opdateret gennem løbende efteruddannelse, kurser, webinarer, faglitteratur, supervision og sparring med fagfæller. Det er vigtigt for mig hele tiden at udvikle min viden og mine metoder, så jeg kan tilbyde den bedst mulige hjælp til de mennesker, jeg arbejder med.
Marias kurser
Belastnings psykologi. Institut for belastningspsykologi – 2023
Underviser: Af psykolog Hanne Højsted.
Mindfulness Practitioner Course (level I, II, III & Master), Udemy.com – 2022
Underviser: Kain Ramsay Teacher of Modern Applied Psychology & Personal Development.
The Science of Well-being, Yale University, Coursera.org – 2020
Underviser: Dr. Laurie Santos Professor of Psychology and Head of Silliman College at Yale University.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Accredited Certificate, Udemy.com – 2020
Underviser: Elmira Strange, MPhil, Motivational Psychologist.