Priser

Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark

Du behøver ikke forbi egen læge, for at få tilskud gennem Sygeforsikringen Danmark. Vi indberetter automatisk til Sygeforsikringen Danmark også ved køb af forløb.

Medlemmer af “Danmark” i gruppe 1, 2 eller 5 kan få tilskud. Medlemmer på 16-25 år får 450 kr i tilskud og øvrige aldersgrupper får 300 kr. i tilskud pr. konsultation.  

Egenbetaling pr. konsultation som medlem efter tilskud: 16-25 år = 600 kr / 400 kr ved køb af forløb. Øvrige aldre = 750 kr / 550 kr ved køb af forløb.

Det maksimale tilskud er 7200 kr indenfor 12 måneder.  Du kan læse mere om tilskud og dækning her: https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/psykologhjaelp

Dækning af forsikring

En ulykkesforsikring eller indboforsikring dækker ofte psykologisk krisehjælp, hvilket eksempelvis kan være gældende ved: alvorlig ulykke, brand, indbrud, vold, overfald, røveri – eller hvis du, ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller søskende familie rammes af en livstruende sygdom, dødsfald, selvmord eller forsøg på selvmord.

Hvis du har en sundhedsforsikring, så kan det være den dækker konsultationer hos en psykolog. Kontakt selv dit forsikringsselskab og forhør om de dækker samtaler hos en psykolog. Måske kan de forhåndsgodkende eller bevillige et samtaleforløb.

 

Henvisning fra egen læge til ydernummer psykolog

Vi er ikke en del af yder-nummerordningen og tager derfor ikke imod henvisninger fra egen læge. Der er ofte lang ventetid til de psykologer, som har haft ydernummer i en længere periode. Det kan være uheldigt at vente længe på opstart, da symptomer kan forværres eller man kan erfare at det ikke er et godt match med terapeuten. Man risikerer at fastholde terapi med en terapeut, som man ikke har kemi med fordi nu har man jo ventet så længe og orker ikke at skulle finde ny behandler efter lang ventetid.

Du er selvfølgelig velkommen hos os, men du skal dog selv betale fuldt for terapien, da vi ikke modtager statstilskud. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, så er der ikke så stor forskel på egenbetalingen med eller uden henvisning og har du en forsikring eller sundhedsforsikring, så dækker den oftest hos private udbydere.

Hvis du ønsker at bruge din henvisning med tilskud fra staten, så skal du finde en behandler på www.sundhed.dk/findbehandler og vælge psykolog med tilskud med henvisning.

Tilskud gennem arbejdspladsen

Arbejdspladser har mulighed for skattefrit at dække udgifter til behandling af deres ansatte, det kan derfor være en idé at forhøre sig om muligheden for et arbejdsgiverbetalt forløb. Har du været udsat for en hændelse eller påvirkning fra dit arbejde, kan din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring i nogle tilfælde benyttes.

Betaling

Betaling foregår efter konsultationen enten kontant eller man får tilsendt en faktura på e-mail, som let kan betales via en bankoverførsel i netbank.

Kontooplysninger fremgår på fremsendte faktura og der skal påføres fakturanummer ved overførslen.

Afbud

Afbud skal ske via vores online bookingsystem, så tidligt som muligt, dog absolut senest dagen forinden aftalen kl. 10.00. Ellers betales fuldt honorar, uanset årsag. Oplever man problemer med at afmelde online, skal man sende en SMS tidsligt til 52527424, så kan vi hjælpe med at afmelde og booke ny tid.

Persondata overblik

Jeg går op i mine klinters datasikkerhed og derfor forholder jeg mig her til persondatalovgivningen (GDPR). Loven har til formål, at beskytte EU-borgernes private oplysninger og du har krav på at vide hvem der håndterer dine data, formålet hermed og om de videregives. Du skal give samtykke hver gang dine data skal benyttes af andre eller på anden vis.

For at beskytte dine data bedst muligt har jeg derfor en hjemmeside uden cookies der tracker din færden, denne er hostet på en server i Tyskland og al din data behandles og beskyttes i henhold til lovgivningen.